Frelsens Hærs Genbrugs Kundeklub
For at blive medlem af Frelsens Hærs Genbrugs Kundeklub skal du læse og acceptere vilkår og betingelser for medlemskabet, så du ved, hvad du siger ja til og hvordan, vi behandler dine personoplysninger.
Dette får du som medlem i Frelsens Hærs Genbrugs Kundeklub:
· Optjen 10% kontant bonus på alle dine køb
· Modtag nyheder og tilbud på mail og sms.
· Bliv indbudt til VIP-arrangementer og events.
Ting på vej
· App til Android og IOS
· Betal direkte i butikkerne med din bonus via appen
· Se din bonusstatus i appen
· Se dine kvitteringer i appen
Medlemskabet
Oprettelse af medlemskab
Du kan tilmelde dig Kundeklubben i vores butikker eller på fhgenbrug.dk. Det koster ikke noget at blive medlem, og du kan til enhver tid melde dig ud igen. Du skal være mindst 15 år for at blive medlem, have et mobilnummer samt en gyldig e-mailadresse.
Det er ikke muligt for virksomheder at være medlem, og optjening af bonus kan udelukkende ske ved privatkøb.
Aktivering af medlemskabet
Efter oprettelse modtager du en e-mail med link til aktivering af medlemskabet. Medlemskabet er først gyldigt, når det er aktiveret. Aktivering sker ved at klikke på linket i fremsendte e-mail og efterfølgende acceptere vilkårene på hjemmesiden. Medlemskabet skal aktiveres, før den optjente bonus kan indløses og senest 3 måneder efter oprettelsesdatoen.
Hvis du ikke modtager en mail med aktiveringslink senest 5 dage efter tilmeldingen, skal du kontakte Frelsens Hærs genbrug på [email protected].
Kommunikation
E-mail: Når du accepterer medlemsvilkårene og aktiverer din medlemskonto, afgiver du samtidig samtykke til, at Frelsens Hærs Genbrug må sende dig e-mails og sms med tilbud, inspiration og konkurrencer samt invitationer til lokale butiksaktiviteter. Du kan til enhver tid afmelde ved at sende en mail til [email protected] med emnet udmeld.
Du kan også afmelde ved at sende en sms med teksten STOP til 1272.
Optjening af bonus
For at optjene bonus skal du oplyse dit mobilnummer, eller bruge appen på din mobil, når du handler i vores fysiske butikker. På vores webside skal du logge ind, inden du afgiver din ordre eller anvende samme e-mail, som angivet på din medlemskonto, i kurven.
Du optjener bonus på alle varer, dog ikke gavekort, fragt og varer købt med bonus. Vælger du at returnere varer på køb, hvor der er optjent bonus, vil beløbet, der er optjent ved købet, blive fratrukket din bonussaldo.
Den optjente bonus kan ikke overføres til andre personer. Din bonussaldo kan maksimalt udgøre 2.999 kr. Din optjente bonus kan ikke udbetales til kontanter.
Indløsning af bonus
Fysiske butikker: Den optjente bonus kan indløses i vore fysiske butikker
Vil du indløse din bonus skal du oplyse dit telefonnummer eller bruge vores app på din telefon til betaling. Din bonus er personlig og det er kun dig, der kan indløse den. Din optjente bonus fratrækkes ved køb af alle varer, undtagen gavekort.
Online: På fhgenbrug.dk kan du anvende din bonus ved køb af alle varer, undtagen gavekort.
Gyldighedsperiode
Den optjente bonus er gyldig i 2 år fra optjeningsdatoen. Efter 2 år bortfalder din bonus automatisk og uden yderligere varsel eller kompensation.
Varighed
Medlemskabet er gyldigt indtil udmeldelse. Medlemskonti, hvorpå der ikke indestår bonus, slettes efter 2 års inaktivitet.
Udmeldelse
Ønsker du ikke længere at være medlem af Kundeklubben, kan du til enhver tid udmelde dig ved at sende en mail til [email protected] omkring dette. Ved udmeldelse mister du retten til din optjente bonus.
Generelt
Medlemmer af Kundeklubben er selv ansvarlig for brugen af medlemskabet, og Frelsens Hærs Genbrug kan ikke stilles til ansvar for uautoriseret brug på din medlemskonto.
Misbrug af medlemskabet kan medføre udmeldelse af Kundeklubben og inddragelse af den optjente bonus. Frelsens Hærs Genbrug forbeholder sig retten til, med 1 måneds varsel, at ændre fordelsprogrammets vilkår og til helt at stoppe Kundeklubben. Optjent bonus vil i givet fald fortsat kunne anvendes indenfor den ovenfor under afsnittet ”Gyldighedsperiode” nævnte tidsfrist.
Som medlem er det dit eget ansvar at holde dig bekendt med de gældende vilkår for medlemskabet. De til enhver tid gældende medlemsvilkår vil fremgå på fhgenbrug.dk.
Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til medlemsvilkårene, kan du kontakte:
Frelsens Hærs Genbrug
Frederiksberg Alle 9
1621 København V
Tlf. 44942992
E-mail: [email protected]
Persondatapolitik
Dette afsnit omhandler personoplysninger og beskriver, hvorledes vi indsamler og behandler oplysninger om dig.
Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via vores fysiske butikker, gennem nyhedsbreve, sms eller på vores hjemmeside.
Frelsens Hær er dataansvarlig efter gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.
Kontaktoplysninger – Dataansvarlig
Hvis der er spørgsmål om Frelsens Hær i Danmarks behandling af personoplysninger, kan de stilles til den overordnede dataansvarlige.
Den dataansvarlige kan kontaktes på:
Post:
Frelsens Hær, den dataansvarlige
Frederiksberg Alle 9
1621 København V
Tlf.nr. 33 31 41 92
eller e-mail [email protected]
Vi sælger ikke dine personoplysninger til tredjepart.
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Når du tilmelder dig som medlem, giver du tilladelse til, at vi må indsamle og behandle dine oplysninger til brug for dit medlemskab. Indsamlingen og behandlingen af oplysningerne er nødvendig for, at vi kan opfylde vores aftale med dig og varetage vores interesser i at forbedre medlemsprogrammet.
Vi behandler:
· Fornavn, Efternavn, Telefonnummer, e-mail, Postnummer
· Faktureringsadresser og leveringsadresser ved køb
· Oplysninger om hvilke butikker du ønsker nyheder fra
Oplysninger om hvad du har købt og returneret i vores butikker og på fhgenbrug.dk, når du oplyser, at du er medlem
Dine åbninger, klik og interaktion med vores nyhedsbreve
Oplysninger om produkterne du lægger i kurven og siderne, du besøger på fhgenbrug.dk
Oplysninger om produkterne du tilføjer din favoritliste på fhgenbrug.dk
Til hvilke formål behandles personoplysningerne?
Oplysningerne, som indsamles og behandles i forbindelse med medlemskabet, bruges til:
At administrere medlemskabet.
At tilbyde dig særlige fordele, eksempelvis ved at gemme dine kvitteringer, så vi lettere kan hjælpe med eventuelle ombytninger og reklamationer.
Direkte markedsføring, herunder for at kunne informere dig om produkter, nyheder og informationer, som du har givet dit særskilte samtykke til, at vi må sende.
Målrettet markedsføring baseret på dine tidligere køb og interesser, så vi bedre kan vise dig relevante tilbud.
Målrettet markedsføring på vores databehandleres platforme, eksempelvis Google og Facebook, for at disse kan vise relevante tilbud om vores produkter.
Opnå generel viden om forbrugeradfærd med henblik på at udvikle og forbedre butikker, hjemmeside, varesortiment og tilbud, dog ikke bestående af personhenførbare informationer.
At kunne dokumentere dit samtykke (IP-adresse).
Hvad er retsgrundlaget for behandlingen?
Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra A (samtykke) – samtykke, litra b (nødvendighed af hensyn til opfyldelse af en kontrakt) og litra f (i vores eller en tredjemands berettigede interesse, hvor dine interesser og rettigheder ikke går forud for disse).
Sletning
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke. Når du tilbagekalder dit samtykke (melder dig ud), skal du være opmærksom på, at vi i visse tilfælde kan være berettiget til at fortsætte behandlingen, eksempelvis for at vi kan overholde reklamationsretten.
Dine personoplysninger slettes endeligt 1 måned efter, at du har meldt dig ud, så vi kan hjælpe dig, hvis du har udmeldt dig ved en fejl.
Vil du tilbagekalde dit samtykke og melde dig ud af kundeklubben, skal du sende en mail til [email protected] med emnet udmeld.
Har du givet dit særskilte samtykke til, at vi må sende dig markedsføring pr. e-mail og sms, slettes dette omgående, hvis du tilbagekalder dit samtykke og melder dig ud.
Personoplysninger, som vi har indsamlet, vil vi automatisk slette, såfremt dit medlemskab er inaktivt i 2 år eller du aktivt melder dig ud af kundeklubben.
Dine rettigheder
Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger, skal vi som dataansvarlig oplyse dig om dine rettigheder.
Indsigtsretten
Du er til enhver tid berettiget til skriftligt at anmode os om hvilke oplysninger, vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til [email protected] sammen med dokumentation for, at du er den pågældende person.
Retten til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til selv at rette informationerne, ved at logge ind på din medlemskonto. Såfremt dette ikke er muligt, kan du rette skriftlig henvendelse til os på [email protected], så oplysningerne kan blive rettet.
Retten til sletning
I de fleste tilfælde, har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os. I tilfælde af, at behandling af dine personoplysninger er nødvendige, fx for at kunne overholde vores bogføringsmæssige forpligtelser eller reklamationsretten, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.
Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
Retten til dataportabilitet
Du har ret til at få dine personoplysninger udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig, når vi indsamler dine personoplysninger i forbindelse med dit medlemskab og købshistorik.
Retten til indsigelse
Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, som vi indsamler ifm. din interaktion med vores nyhedsbreve samt direkte markedsføring.
Hvis du gør indsigelse mod behandlingen, er vi ikke længere berettiget til at behandle dine personoplysninger, medmindre vi kan påvise lovlige grunde til fortsat behandling.
Retten til at tilbagekalde samtykke
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke til medlemskab af kundeklubben. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, skal du være opmærksom på, at vi i visse tilfælde kan være berettiget til at fortsætte behandlingen. I sådanne tilfælde vil du blive orienteret herom.
Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, skal du sende en mail om dette til [email protected]
Retten til at klage
Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, telefon: 33193200, e-mail: [email protected] over vores behandling af dine personoplysninger.
Brug af databehandlere
Vi bruger eksterne databehandlere til at håndtere IT-delen af Kundeklubben og i forbindelse med dette håndteres der personoplysninger, der er relevante for dit medlemskab i Kundeklubben. Frelsens Hær har indgået skriftlige databehandleraftaler med eksterne databehandlere, der sikrer, at gældende regler bliver overholdt.
Vi overfører ikke personoplysninger om dig til tredjelande og/eller internationale organisationer.
Sikkerhed
Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
Kun medarbejdere og databehandlere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.
Et eventuelt sikkerhedsbrud håndteres i henhold til ”Politik for sikkerhed og databrud”.
Vi henviser i øvrigt til Frelsens Hærs IT-sikkerhedspolitik, som er en del af Frelsens Hærs IT-politik.
Ændringer i Persondatapolitikken
Vi er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer af persondatapolitikken. Såfremt vi foretager ændringer, der har indflydelse på dine rettigheder samt anvendelsen af de informationer, du har oplyst, vil du blive orienteret om ændringerne på din registrerede e-mailadresse.
Brug af cookies
Se vores cookiepolitik for information om brug af cookies.